Ingredienser:
3/4 liter letmælk
90 gram grødris
1 dl vand
1 tsk. salt
Evt. kanelsukker
Evt. smør
Fremgangsmåde:
Bring vandet i kog i en gryde, tilsæt halvdelen af mælken og bring det i kog. Hæld risene i gryden under oprøring og tilsæt resten af mælken. Dæmp varmen og læg løg på gryden. Rør med jævne mellemrum de næste 50 minutter.
Gode råd: Risengrød har let ved at brænde på. Derfor skal den uerfarne kok passe på. Man kan eventuelt bruge en gryde med tyk bund. Hvis det alligevel brænder på, skal man ikke piske det rundt i gryden. Det får grøden til at smage brændt.